-
Faste kan give vægttab – men ikke ret meget andet
Source: BDK Borsnyt / 23 Nov 2024 13:42:50 America/New_York
Periodisk faste er næppe den store gevinst for sundheden, som mange måske har håbet. Flere undersøgelser tyder på, at faste kan medvirke til vægttab, men at det næppe er et universalmiddel for sundheden og heller ikke reducerer infektionstallet eller forlænger levetiden. Visse undersøgelser tyder endda på, at faste gør det sværere at udvikle og bevare muskelmassen. »Mange håbede på, at faste ville vise sig at være et magisk middel med alle mulige positive virkninger,« siger Krista Varady, der er professor i ernæringsfysiologi ved University of Illinois i Chicago og har studeret periodisk faste gennem 20 år. »Men fastens eneste virkning er, at den får os til at spise mindre.« Den periodiske fastes popularitet eksploderede sidst i 2010erne. Den mest populære form er tidsbegrænset spisning, der går ud på kun at spise i bestemte tidsrum hver dag. Det er også den nemmeste metode for de fleste mennesker, siger forskerne, eftersom det kan være så enkelt som at springe morgenmaden over. Tidlig forskning i dyrs fysiologi tyder på, at faste kan reducere risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft samt potentielt forlænge levetiden. Undersøgelser af mennesker har dog ikke givet de store resultater, men tværtimod lagt en dæmper på forhåbningerne. Faste og vægttab Tidsbegrænset spisning betyder i gennemsnit mellem 200 og 500 færre kalorier dagligt, fremgår det af forskellige undersøgelser. De fleste deltagere i den type eksperimenter taber sig – i gennemsnit fra lidt under én procent til groft regnet otte procent. En seks måneders klinisk undersøgelse, hvis resultater blev offentliggjort sidste år, sammenlignede forsøgspersoner, der spiste tidsbegrænset, med forsøgspersoner, der spiste normalt. Forsøgspersonerne i fastegruppen tabte i gennemsnit groft regnet otte procent af deres kropsvægt. Men bortset fra en mindre forbedring af kroppens glukosestofskifte resulterede fasten ikke i forbedringer af en markør for sundhed og levetid som infektionstallet. Flere læger og periodisk fastende udtaler selv, at når de springer måltider over, kan det blive svært at få nok protein til at bevare muskelmassen. Tidsbegrænsede spisere tabte groft regnet dobbelt så meget fedtfri masse – kroppens fedtfri vægt – som fedtmasse sammenlignet med en kontrolgruppe. Det fremgik af en supplerende undersøgelse for et par år siden. Andre forskere er dog ikke nået frem til den samme konklusion. Mange sundhedsforskere mener, at periodisk faste kan være et middel til vægttab for visse personer, men for andre vil sulten under fasteperioden føre til en større indtagelse af snacks og lignende i spiseperioden. Og drejer det sig om sundheden som helhed, er det vigtigere, hvad man spiser, end hvornår man spiser det. Stof til eftertanke Store navne inden for sundhed- og helbredsforskningen har indskrænket eller helt opgivet deres fasterutiner i de senere år, til dels på grund af bekymringen for den reducerede muskelmasse og proteinomsætningen. Flere af dem var vant til at faste i længere perioder for at sætte gang i en proces, som visse forskere mener kan stimulere en fornyelse af dele af kroppens celler, en proces, der betegnes som autofagi, en evne der aftager med alderen. Dr. Peter Attia, der er læge og podcastvært, plejede at faste i tre dage om måneden og op til ti dage hver tredje måned, fortalte han i et interview i The Wall Street Journal sidste år. Attia, der er 51, holdt derefter op med at faste og er nu skeptisk over for fastens gavnlige virkninger, dels på grund af tabet af fedtfri kropsmasse, dels på grund af en utilstrækkelig viden om, hvordan de gavnlige virkninger skal måles. Dr. Brad Stanfield er 32 år og læge i New Zealand, hvor han har en YouTube-kanal om præventiv medicin. Han holdt op med at spise tidsbegrænset, efter at han havde sat sig ind i flere forskellige undersøgelser, der ikke tydede på, at der var nogen fordele ved at spise tidsbegrænset bortset fra den lavere kalorieindtagelse. Han holdt også op med at faste i længere perioder, da han opdagede, at han mistede muskelmasse. På de sociale medier havde Jack Boone, der er forhenværende cykelrytter og bor i Austin, Texas, ofte set sundhedsinfluencere tale begejstret om de påståede gavnlige mentale og fysiske virkninger af faste. Sidste år skar han ned på den fysiske træning og tog lidt vægt på, mens hans kone var gravid, og besluttede derfor, at han fremover ville springe morgenmåltidet over. I den første måned tabte Boone, der er 31, omkring tre kilo, og træningen føltes nemmere og mere effektiv. Men derefter begyndte han at føle sig svagere og mere irritabel og pådrog sig flere skader i hurtig rækkefølge. Den tvangsprægede vane, han efterhånden udviklede i det halve år, han dyrkede periodisk faste, føltes efterhånden som en spiseforstyrrelse. »Jeg blev temmelig kort for hovedet og var hele tiden lidt vred på andre mennesker,« siger han. Han tilføjer, at han holdt op med at faste, efter at hans kone havde talt med ham om hans dårlige humør og bekymrende spisevaner. »Nu spiser jeg morgenmad og har det meget bedre.« Nyere forskning Vores videnskabelige viden om periodisk faste er stadig et forskningsområde i udvikling. Meget af denne forskning er begyndt med undersøgelser af virkningen på dyr af en lavere kalorieindtagelse. De fleste undersøgelser af mennesker er forholdsvis små, kortfristede og ofte begrænsede til bestemte grupper, eksempelvis grupper med diabetes eller overvægt. En undersøgelse fra National Institute on Aging, der blev offentliggjort for flere år siden, viste, at fastende mus levede 11 til 14 procent længere, selvom de ikke fik færre kalorier. Det skabte en forhåbning om, at faste kunne have en positiv virkning på levetiden, også for mennesker, der ikke begrænsede indtagelsen af kalorier. Men hvad der gælder dyr, gælder ikke nødvendigvis for mennesker, advarer Rafael de Cabo, der er seniorforsker ved National Institute of Aging, som gennemførte undersøgelsen af mus. En del forskere er stadig optimistiske med hensyn til fastens gavnlige virkninger – også udover fra vægttabet. Courtney Peterson, der er forsker ved University of Alabama i Birmingham, forsker i tidsbegrænset spisning og har gennemført en undersøgelse af prædiabetiske mænd, der fik samme kvantum mad på en normal kostplan sammenlignet med en gruppe, der fik en kostplan med periodisk faste. Den fastende gruppe tabte sig ikke mere end kontrolgruppen, men opviste andre forbedringer i kroppens bearbejdelse af glukose samt blodtrykket. Men den fastende mand i denne undersøgelse spiste tidligere på dagen og holdt op med at spise klokken 15. Der er sandsynligvis flere fordele ved at spise tidligere end senere, siger Courtney Peterson. »Vi er i gang med at efterprøve et gammelt mundheld, der lyder sådan her: Spis morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en fattig.« Skriv til Alex Janin på alex.janin@wsj.com Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech https://www.berlingske.dk/indland/faste-kan-give-vaegttab-men-ikke-ret-meget-andet